Hej Marie
Jeg har et problem med min kæreste som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Det er sådan at jeg og min kæreste som jeg elsker virkelig højt, har en tendens til altid at komme op og skændes når vi er ude blandt de venner vi har til fælles.

Når vi skændes handler det typisk om, at jeg synes at han ignorerer mig, danser med sine venner uden at han har spurgt mig om jeg vil danse med eller at jeg synes han drikker for meget. Når jeg fortæller ham det så flipper han ud og begynder at vende tingene 180 grader rundt og give mig skylden. ‘Du kunne da bare selv deltage’ og mange af hans venner kender jeg ikke helt, så det er da en naturlig ting at min kæreste involverer mig.

Når vi skændes, så skændes vi desværre også om de lidt mere seriøse ting, sagen er flere i min søsters kærestes familie har taget stoffer og alkohol, især til fester. Min kæreste har prøvet det før og nogle af hans venner gør det stadig, og også foran min kæreste. Det er selvfølgelig ikke fair at sige til ham, at han er ligesom dem for det er han jo slet ikke, men jeg er stadig virkelig meget bekymret. Han aner virkelig slet ikke hvilket problem jeg har med det, og jeg er så angst for, at han vil begynde på det til en fest som jeg ikke er med til, selvom han siger, at det ikke er noget han vil begynde på.

Jeg konfronterer ham også med det, når vi er FULDE sammen fordi selvom vi bor sammen så har han heletiden travlt med enten at spille games, skrive opgaver eller chatte/snakke med sine online venner. Jeg arbejder selv og træner, men selv når jeg har fri gør han det. Jeg har ærligt talt ingen problemer med at han gør de ting, det er jo hans hobbyer pg uddannelse og det er da langt bedre end at tage stoffer, som jeg er glad for han ikke gør længere.
Problemet opstår allermest når vi er ude enten for os selv eller med vennerne. Han kan finde på at sidde med sin mobil foran mig over flere gange, og skrive med sine venner istedet for at være i nuet og nyde, at vi har en dag ude af huset for os selv. Jeg siger til ham, at han skal ligge sin mobil mens vi er ude, og hans respons er som altid at det er ikke hans skyld og at jeg skulle slappe af. Men ideen med at tage ud eller ville være alene med ham, det er jo for at bruge noget kvalitetstid sammen og være væk fra sådan nogle hverdagsting.

Vi har været sammen i snart 2 år og boet sammen i 1 år. Jeg har flere gange overvejet om ham og jeg skulle slå op eller holde en pause på grund af, at han bliver sur over sådan nogle ting. Jeg har også overvejet at lade vær med at tage til fester med ham eller ikke være sammen med ham til dem. Grundene til at jeg tager med er fordi, vi har så mange fælles venner også er det jo også på grund af ham. Jeg har flere gange sagt til ham at hvis han vil have en mandehørms fest så skal han bare sige det, men det er han bare ikke særlig god til. Jeg vil da gerne feste og være sammen med min kæreste, men jeg har angst for at vi begynder at skændes igen. Vi bliver trukket fra festen og det er ikke fedt for ham og jeg, jeg mister min lyst til at feste. Når han trækker mig til siden er det næsten altid for at sige, at han synes jeg gør ham trist og at jeg ødelægger hans glæde og den glade person han er, og det sårer mig så meget og jeg ender altid med at tude til festerne på grund af det. Jeg har ikke lyst til at gøre min kæreste ulykkelig på grund af mig og han forstår bare aldrig, hvorfor jeg bliver ked af det og han har svært ved at se det og sige undskyld. Istedet skælder han mig ud og fortæller hvor latterlig jeg er. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre herfra, har prøvet alt. Jeg har også prøvet at aftale med ham når vi er ædru, at vi ikke skal skændes og stoppe hvis det bliver for meget, men det kan vi alligevel ikke finde ud af. Hjælp!

Kære dig
Nu har jeg læst din mail et par gange – og jeg føler virkelig med dig. Der er ikke noget værre end at skændes med den man elsker. At have frygt, blive misforstået og skulle forsvare sig. Værst af alt er følelsen af, ikke at blive hørt. Det er en meget frustrerende følelse, og jeg kan tydeligt mærke hvordan du har det. Desværre kan vi ikke gøre noget ved din kæreste uden at han selv ønsker det. Det hjælper heller ikke at sætte ham i en kasse for dårligt lyttende kærester, for han har ikke givet sin version. Men jeg vil prøve at fortælle dig hvordan jeg tror han har det. Og jeg undlader at tale stoffer, dels fordi jeg hellere vil tage det emne sammen med dig, men også fordi jeg tror slet ikke, at det er dér jeres udfordring ligger. Du har angsten for det, men den daler helt af sig selv, hvis jeres kommunikation bliver bedre og du føler dig mere lyttet til.

Mænds grundfølelse er “skyld” så vi kvinder kan, helt uden at anstrenge os, let prikke til den følelse i en mand. Og jeg læser det som, at han føler skyld. Han føler sig kigget efter i sømmene, han føler sig holdt øje med og han føler skyld over at du ikke er mere afslappet og glad når I er ude. Problemet er, at han ikke tager sig tiden til at lytte til dig. Hvis han gjorde det ville han jo forstå hvad det er, der rør dig i dig – og have en meget bedre vinkel til jeres situation. Men hans grundfølelse fylder for meget, og så går han i et helt andet mode. Jeg i tvivl om jeres alder. Du skriver det ikke, men jeg forestiller mig, at I er et sted i 20-erne. Vigtigst er det, uanset alder, at være glad. Du skal være glad. Og det er desværre dit eget ansvar at du er glad. Forstået på den måde, at du er nødt til at lytte til dig selv og være din egen bedste ven. Hvis nogen omkring dig gør dig ked af det, så er du nødt til at handle på det. Det er super svært, men det er nødvendigt – og jeg foreslår at du får defineret for dig selv hvad du har af “krav” og behov for at føle dig set og hørt, og dermed være glad i den du er og føle at dine følelser bliver respekteret. Det handler også om dit selvværd, som jeg ville være ked af at se smuldre. Og det risikerer du lidt, hvis du “tillader” at dine følelser ikke bliver respekteret og hørt. Så jeg vil råde dig til at bruge lidt tid på at mærke efter, og prøve at finde ud af helt konkret hvor det er din kæreste sårer dig, og hvor du har behov for at han lytter og viser dig at han vil dig. Mænd kan ikke finde ud af, at vi som kvinder, taler i alle retninger om følelser og skuffelser – det er alt for ukonkret for en mand. Så som kvinde er vores fineste opgave, at koge tingene ned og være konkrete – det kan mænd meget bedre navigere i. Du kan også tænke over hvilken kæreste du er – og hvilken kæreste du gerne vil have han er. Vi (du) skal også tænke over, ikke, at fortælle ham hvad du ikke kan lide – men vende den og fortælle ham hvad du gerne vil have. Hvordan du gerne vil have at I skal være sammen som kærester. Og så er det op til ham at sige ja eller nej til den deal. Det er selvfølgeligt lidt farligt, men det er nødvendigt for at få at kunne skabe en grundlæggende lykke. Jeg lover dig, hvis du ved hvad du gerne vil have i dit forhold, og din kæreste ikke ønsker det samme, så vil du meget lettere kunne se om du skal blive i det, eller om du skal gå fra ham og finde en med nogle værdier der matcher dine egne. Men så længe det hele er lidt rodet, og så længe du bedst kan mærke hvad du ikke vil, så er det svært for jer begge, at se hvad der er op og ned. Og fortæl ham også, at du har et problem med stoffer og misbrug. Fortæl ham at du har brug for at han “passer på dig” og respekterer dine følelser i den sammenhæng.

Så mit råd til dig er, mærk efter. Find ud af hvad du gerne vil og tal med ham om det.
Tænk hvis han vil det samme, og jeres fokus bare har været for meget på, hvad I ikke vil… Det kan godt tage noget tid, at finde ud af hvad man gerne vil. Det er lettere at mærke hvad vi ikke vil, så det kræver lidt fokus. Men du vil elske når først den er drejet – og jeg håber, at I finder ud af det!

Kærlig hilsen
Marie <3