… er, at det er noget vi mennesker tror, kommer naturligt. En følelse vi forventer kommer af sig selv. Med tiden. Men det er bare ikke helt sådan det foregår med tilgivelse. Tilgivelse er et valg. En beslutning vi tager om , at vi ikke vil have den grimme følelse i vores liv. At noget andet er vigtigere og at det foran os betyder mere, end det bag os. Følelsen af svigt vil stadig være der – det bliver jo aldrig “ok” at den vi elsker har svigtet os og brudt den tillid der normalt holdt os sammen. Hvis vi går og venter på, at vi en dag er ovre det – så kommer vi til at vente længe. Det kommer nok aldrig til, naturligt, at føles ok – og derfor skal vi vælge!

Vi skal træffe en beslutning om, at lægge vreden og smerten højt op på en hylde, så højt at vi ikke kan nå den igen.

Tilgivelse er ikke noget vi giver dem der har svigtet os – tilgivelse er noget vi forærer os selv. En gave til os selv. At slippe. At være i stand til at vælge og tage styring over egen lykke, livskvalitet og glædesfølelse.  At sige nej tak til at leve med uforløst vrede og sorg – og i stedet placere det et sted vi ikke kan nå. For vores egen skyld. Smerten vil stadig bo i vores hjerte, men den ligger i skygge og får hverken sol, ilt eller vand.