Min kærestes mor drikker

Kære Marie
Det sidste stykke tid har min kæreste og jeg været oppe at toppes utrolig meget. Vi bor stadig hjemme ved vores egne forældre, men vi er dog stadig sammen næsten hver dag. Min kærestes mor er alkoholiker og har været stoppet i noget tid, men er begyndt fortiden igen. Han er blevet meget påvirket af det, og vi kan ikke så godt lide at ses hjemme ved ham, da hans mor tit er sur pga alkoholen. Min kæreste kan dog godt lide at være derhjemme når hun drikker, pga han føler han skal være derhjemme og holde øje med hende. Det har på det sidste gjort ham meget fjern og han giver ikke rigtig mig kærlighed længere, fordi så snart han er hos mig, tænker han bare på om hun er okay og om hun drikker for meget. Han føler at når han er derhjemme, hjælper han hende på hendes vrede og gør så hun ikke kan drikke så meget, fordi moren ikke vil have vi ved hun drikker, men det ved vi udmærket godt begge to hun gør igen.. Jeg har været utrolig ked af det på det sidste, netop fordi jeg er blevet lidt glemt. Min kæreste er blevet fjern, han vil tit hjem uden mig og bare være derhjemme, fordi han vil tjekke op på hende – og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg ville aldrig forlade ham for noget, da vi elsker hinanden utrolig højt, men det er, undskyld mit sprog, fandme blevet hårdt for tiden, at han går og er ked af det og har det hårdt pga hans mor.. og han vil bare være derhjemme – og hvis han som sagt er ude eller hos mig, tænker han kun på hende. Hvor meget drikker hun? Er hun sur? Er hun okay? Har hun drukket alt for meget? osv osv.. Jeg føler mig sat til side og jeg kan ikke gøre så meget.. Vi er bare blevet virkelig meget uvenner for tiden pga hans mor.. Hvad skal vi gøre??..
Mvh

Kære dig
Tusind tak for dit brev. Undskyld jeg først svarer nu, jeg har været ude at rejse – men nu er jeg her! Jeg forstår godt din frustration, og jeg vil starte med at fortælle dig hvad der sandsynligvis sker inden i din kæreste. Ud fra dit brev, vurderer jeg, at han er det der hedder “med-afhængig”. At være med-afhængig er ganske frygteligt og jeg lover dig, han har det ikke godt. En med-afhængig lider ligesom den afhængige, blot på en anden måde, da din kæreste jo ikke drikker. I jeres tilfælde handler det om båndet mellem en mor og en søn – et bånd der ofte er meget stærkt. Din kæreste er SÅ KED AF at hans mor har det skidt. Og han forsøger på alle tænkelige måder, at nurse hende og imødekomme hendes ønsker – også selvom han er dybt uenig og inderst inde hader alt ved hendes sygdom (som alkoholisme jo er). Han tror, at han hjælper hende. Han prøver, at være der for hende, og han går i stykker indeni hvis han skal træde baglæns og lade hende være alene i sin sygdom. Han prøver at beskytte hende. Han prøver at “redde” hende. Det er jo hans mor! Han glemmer sig selv og lever i angsten for at der sker hende noget . Og det går ud over dig. Det går ud over jer! Men han har en symptom-afhængighed som skal afhjælpes af nogle der har forstand på den slags. Prøv eventuelt at kontakte “De Drikker Derhjemme” Det er en organisation der hjælper børn og unge med at håndtere når forældre bringer alkoholisme i hjemmet. Din kæreste skal “hjælpes” til at slippe ansvar for sin mor. Det er en svær opgave, for med-afhængighed er i forvejen et svært emne og bliver ikke lettere af, at det er et mor/søn forhold vi taler om.

Grunden til jeg fortæller dig det her er, at jeg gerne vil have du tilgiver din kæreste for, at han sårer dig. Jeg ville gerne, at du ser ham som fanget i et spind han ikke selv har skabt. At du husker dig selv på, at han ufrivilligt er landet i et liv, med en mor der lider af alkoholisme. SELVFØLGELIG skal han ikke være blind, og SELVFØLGELIG skal han passe på sin kæreste og den kærlighed som I har sammen – men han har mere brug for hjælp, opbakning og forståelse – end han har brug for krav og skuffelse.

Det du kan gøre er, at mærke efter om du elsker ham nok, og tror nok på jeres forhold til, at gå igennem dette med ham. For det koster noget for dig. Du skal, i en periode, finde dig i at være nedprioriteret indtil han lærer at slippe ansvar for sin mor. Det kan enten skille jer fordi det bliver for hårdt – eller det kan gøre jer stærkere.

Det bedste du kan gøre er, at sætte dig ind i hvordan har det – prøv at gøre dig klogere på det at være med-afhængig (læs om det, ring evt til “de drikker derhjemme”) – og mærk om du kan tilgive ham for, at han er et sted i sit liv lige nu, hvor han ikke nødvendigvis er den bedste kæreste i hele verden. Han ville gerne tror jeg – og jeg sender jer al kærlighed i verden.

Jeg vil meget gerne tale med dig – og ham hvis han vil – og du/I er velkomne til at ringe til mig.

Hvis du har lyst, så skriv til mig igen – måske det kan hjælpe dig lidt at vide, at du har mig her. Og et par mails koster ingenting ♡

Kærlig hilsen

Marie♥

Kære Marie
Hvor var det et dejligt svar, tak!
Jeg elsker ham pisse højt og ved han også elsker mig meget højt, derfor er jeg selvfølgelig klar til at tage den kamp om, selvom det en sværere periode, men alt skal jo nok gå, selvfølgelig.

Jeg vil tage dine ord til mig, det nyt for mig at være lidt tilsidesat, men hallo, det ikke jordens undergang, bare jeg stadig har ham og det har jeg jo. Du hjalp, jeg tror bare lige jeg manglede en til at fortælle mig det.

Vi har været sammen fredag, lørdag og tager også idag med, og det har været pisse skønt, at tilbringe tid sammen og tage ud at spise osv. Jeg havde savnet ham.

– Hvad koster det, at komme hos dig? Lige nu går det egentlig meget godt for os, efter nærmest en måned med uafbrudt skænderier og diskussioner, så jeg håber den hårde periode er ovre, og det kører på glat is igen, men lad os nu se, jeg kan ikke vide hvad næste uge bringer os.

– I hverfald en tak, skal du have!

Håber du har haft en god ferie…