Hej Marie
Jeg står i denne hårde situation, at min kæreste har forelsket sig i en anden. Eller rettere sagt, han har fået stærke følelser for hende i hvertfald.
Vi har været sammen i 4,5 år og alt har været skønt. Vi har boet sammen i to år og er utrolig tætte med hinandens familier. Når jeg kigger på ham, kan jeg ikke forestille mig at være i et forhold med en anden. Men det har ikke altid været en dans på roser. Jeg følte, på et tidspunkt at han ikke ville gøre noget ud af sig selv. Han var ikke længere velsoigneret og han lukkede mig fuldstændig ude. Han fik for et halvt år siden et nyt arbejde, hvor vi begge to fik rigtig travlt. Vi fik knap nok tid til at snakke med hinanden, men jeg følte, at det ville blive bedre, når vi lige kom ind i rutinen igen.
Så sagde han til mig for nogle dage siden, at han syntes, at vi var gået i stå. Han stadig var forelsket i mig og elskede mig, men gnisten var der ikke rigtig mere. Jeg sagde, at jeg var enig. Jeg følte, at vi manglede nærvær og jeg gerne ville gøre end indsats for at få det til at fungere igen. Vi har været så meget igennem, at det var værd at kæmpe for. Det ville han også, men han er i den overbevisning, at det er noget der skal komme af sig selv. At det ikke vil hjælpe, hvis vi lytter mere til hinanden, omfavner hinanden, viser mere omsorg eller interesse. For han mener ikke, at følelser er noget man kan styre. Men han er altså villig til stadig at gøre en indsats.
I denne sammenhæng ville han også begynde at træne igen. Jeg kunne virkelig godt mærke, at han ville gøre noget ud af sig selv. Men var det virkelig for min skyld?
Jeg begyndte derfor, at tvivle på, om han overhovedet ville gøre denne indsats. Jeg er så bange for, at hvis jeg giver mig fuldt ud og virkelig føler, at nu har vi ramt plet, at han simpelthen ikke føler det samme. Jeg ville blive knust. Så af min egen fortvivelse snagede jeg i hans privatliv. Noget jeg aldrig ville gøre. Der læste jeg, at han i et forum havde skrevet, at han på et kursus havde mødt en anden pige og han havde fået stærke følelser for hende. Han kunne ikke stoppe med at tænke på hende, men han kunne jo også godt lide mig. Og han var ikke en gang klar over, om hun også kunne lide ham. Det med hende den nye var bare nyt og spændende..
Jeg valgte derfor, at prøve at spørge indtil det, uden at røbe at jeg selv havde snust mig frem til det. Men han benægter. Han benægter, at denne fortvivelse skyldes en anden pige. Han benægter, at han føler noget for en anden.
Jeg har selv prøvet i vores forhold hvor jeg blev helt skudt i en anden person. Han lagde mærke til mig, komplimenterede mig og gjorde alt hvad min kæreste ikke gjorde på daværende tid. Men jeg kom over det og jeg valgte min kæreste. Fordi det jeg følte for den nye person, var egentlig ikke kærlighed. Det var opmærksomhed og noget nyt og spændende. Men hvordan forklarer jeg det til min kæreste?
Hvordan er det muligt at se bort fra, at han måske er forelsket i en anden? Hvordan kan vi overhovedet få gnisten frem igen? Er det en unødvendig kamp, som er tabt på forhånd eller kan det rent faktisk lade sig gøre?
Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe mig.
Hilsen
XXX
Kære XXX
Der kan desværre godt ske det, at man i et forhold oplever at blive “forelsket” i en anden. Også uden at det behøver, at have fatale konsekvenser. Hvis man har en plan om at være sammen hele vejen op igennem livets snørklede vej, så vil der være bump og udsving undervejs. Der vil være gode stunder og lykkelige perioder – men der vil også være perioder hvor det har været svært og krævet meget af jer. Kunsten er, at komme igennem disse perioder med kærligheden i behold. Så spørgsmålet er, om du føler han er den der skal holde din hånd når I bliver gamle. Hvis han er det, så er du nødt til at give ham plads til det han er i nu. Måske ved han ikke selv hvad det er der driller. Måske er han selv skræmt over at kunne føle denne interesse for en anden. Måske skræmmer det ham, at han ikke selv kan styre disse følelser. Men hvis han elsker dig, så elsker han dig ikke mindre af, at være lidt i ubalance lige nu. Jeg foreslår, at du prøver at være hans ven i det der foregår nu. Du kan ikke gøre noget forkert på den måde – og det er ingen skam at kæmpe for det man har kært. Det er klart, at hvis det hele vender sig i dig, så skal du for alt i verden lytte til dine egne signaler og være opmærksom på dine egne grænser – men hvis du kan finde overskud til at give ham lidt plads, så er det en rigtig god start. Hvis du går for meget ind i det, spørger for meget, så risikerer du, at puste til en ild som du ikke ønsker skal blusse op. Og du ved jo fra dig selv, at en pludselig følelse for en anden, ikke nødvendigvis er ødelæggende for den følelse du har til din kæreste. Så jeg foreslår dig, elsk ham. Smil til ham. Brug din kvindelist. Kræv ikke for meget i den periode I er i nu. Og bliv for Guds skyld ikke pludselig underlegen seksuelt. Vær positiv og “selvkørende” – anerkend ham og ros ham. Plus, du er nødt til at stole på ham og give ham den kredit, at hvis han virkelig er forelsket i en anden og det har konsekvens for jeres forhold, så fortæller han dig det. Det er du nødt til at stole på. Viser det sig at være anderledes, så er det hans karakter der er flosset, ikke din!
Det bedste ville være, at I kunne tale om det sammen. I god kærlig fortrolighed. Og finde et sted at placere det. Hvis han er åben for en snak, så spørg ham hvordan han godt kunne tænke sig at det var imellem jer. Spørg ham om han har gjort sig nogle tanker omkring, hvordan I får det som han godt kunne tænke sig. Spørg ham om der er noget du kan gøre. Fortæl ham konkret (mænd er bedst til konkrete ting) hvad du godt kunne tænke dig.
Men hvis han er i en fase lige nu hvor han lukker øjnene for det, så skal du prøve at vente lidt med at bringe det op igen. Jeg synes ikke det er en kamp der er tabt på forhånd. Det er det aldrig hvis det handler om kærlighed. Så hvis du i denne kamp vinder ham du elsker, så er den ikke tabt, heller ikke hvis du mister ham. Hvis du kæmper for ham, men det ikke lykkes, så skyldes det ikke, at du ikke prøvede. Jeg er all-in på at du skal prøve. Du skal følge dit hjerte – og hvis det fortæller dig, at det er ham du elsker, så bliv og kæmp for det du har kært.
I forhold til gnisten, så kræver det lidt mere end jeg kan skrive om her. Men tænk over hvad der plejer at gøre ham glad, og giv ham det. Prøv også at søge hans øjenkontakt, for særligt der kan du mærke ham. Eventuelt spørg ham om han vil prøve at bruge ca. 1 minut på øjenkontakt. Skift mellem at kig i højre og venstre øje og mærk forskellen – det kan skabe en rigtig god kontakt. Venstre øje er sjælens øje og kan være meget afslørende og meget bekræftende. Det lyder lidt banalt, men det virker <3 Jeg håber, at det lykkes for jer - og hvis du har brug for mere, så ring eller skriv meget gerne til mig igen. Kærlig hilsen Marie <3