Kære Marie
Jeg er en kvinde på 20 år. Jeg har 2 piger, en på 1 år, og en på snart 9 måneder. Min kæreste og jeg har kommet sammen siden den 3 december 2013, og han er far til den mindste af pigerne. Han tog den store til sig som sin egen datter. Jeg blev gravid kort tid efter min kæreste og jeg var startet med at komme sammen, men vi opdagede det først da jeg var 1-2 måneder henne. Skal lige siges at begge mine piger er lavet på p-piller. Vi valgte sammen at beholde det, da vi begge er imod abort. Men med tiden efter vi havde fundet ud at jeg var gravid med hans datter, begyndte alt det kærlige fra ham at svinde, og jeg begyndte at føle mig overset og til side sat. Han var med til alle scanningerne og fødslen, men var ikke med ude at finde ting til den lille ny, så som puslebord, seng og barnevogn osv. Selvom jeg spurgte om vi ikke kunne tage ud og kigge efter noget sammen, men han havde travlt med at hjælpe en ven med at lave deres hus. Siden den dag vi fandt ud af at jeg var gravid, og til nu, har han ikke sagt en eneste gang elsker dig, du er dejlig, du betyder alt eller at du er min – og han vil ikke putte eller nusse frivilligt. Når jeg ligger op til det ignorere han det bare føler jeg og når vi er i byen hos vores venner eller holder selv fest, så føler jeg mig overset og til side sat som om jeg slet ikke er der. Når han enlig gider putte hvor det er ham der ligger op til det, så er det kun for sex, og når vi er færdig så vender han sig om og siger godnat. Så der føler jeg lidt, at det ikke var mig han ville have men bare noget sex. Jeg har ikke noget imod sex jeg kunne have det op til flere gange om ugen, men vi vil helst ikke køre os trætte i sex da det jo skal føle som noget specielt og ikke en hverdagsting for os.

Jeg har prøvet at snakke med ham om det, men han siger hele tiden det samme, at mænd bliver trætte efter sex og ja det også rigtigt, men kan man bare ikke lige bruge bare 2-3 minutter på at kærtegne sin kæreste, så hun ikke føler sig sexuelt udnyttet! Det at kærtegne hinanden efter sex, giver lige det sidste, og får ikke en til at føle sig brugt, også det med at han ikke siger at han elsker mig osv. Siger han at det er fordi han ikke er romantisk anlagt. Og det vil jeg jo mene, at det behøver man da heller ikke være for at lige få sin kæreste til at føle sig elsket og noget specielt for ham.

Det er kun blevet værre for mig efter nytårsnat mellem 2014-2015 hvor han ender med at være mig utro. De nåde ikke at starte for de blevet taget i det, og da havde han bukserne nede, og han har fortalt mig at hvis han ikke var blevet taget, så var det sket! Lige siden den dag har jeg stadig det lidt skidt med når han er i byen, især når man så ikke høre fra ham, ikke engang en besked hvor han skriver “elsker dig skat” eller noget andet, nu når han ved hvordan jeg har det efter denne oplevelse til nytår. Jeg har valgt at stole på ham, og håbe at han ikke gør det igen, men stadig får jeg en klump i halsen og maven af nervøsitet når han er i byen (nok fordi han har gjort det gang på gang ved sine ex-kærester, hvor han også lovede at være tro, men ikke holdt det)

Jeg er nu ved ikke at kunne holde det ud længere, og græder mig tit i søvn. Jeg græder også når han er på arbejde, og bare ved at skrive denne besked til dig, græder jeg. Tanken om at gøre det forbi har strejfet mig, men har har holdt mig tilbage, da det ikke er det jeg vil. Jeg mener, at der må være en måde at rede det på, uden at vi behøver at gå fra hinanden. Jeg elsker ham overalt på jorden og inderst inde ved jeg også godt at han elsker mig. Men jeg mangler bare at føle det mere, og få det bekræftet. Jeg vil gøre alt for at redde vores forhold, og jeg håber du kan hjælpe mig, og give mig nogle råd.

Kærlig hilsen S

Kære S
Tusind tak for din mail, som jeg har læst et par gange for at få alle detaljer med.

Jeg er slet ikke i tvivl om at du har en, på mange måder, dejlig kæreste, og jeg er sikker på at han har mange gode sider du kan elske ham for. Men han er også ung. Og han er tydeligvis ikke nok opmærksom på dine ønsker og behov, hvilket sjældent er særlig godt for et parforhold. Hvis det fortsætter på den måde bliver du alt for ulykkelig. Og det der sker når man går rundt i et savn og mangelfuldt forhold er, at kærligheden lige så langsomt bliver sat i baggrunden. Det gør den automatisk fordi det er sådan du følelsesmæssigt overlever at savne ham, og savne hans opmærksomhed. Hvis det får lov at fortsætte, risikerer han, at du en dag oplever følelserne så langt væk, at du vælger at gå fra ham. Fordi du ikke elsker ham mere. At føle sig ensom i sit parforhold er ofte en meget smertefuld ting. Langt mere smertefuld end det er, at leve alene, Som single-mor ved du hvad du har at forholde dig til. Men når du er i et forhold, så forventer du nogle ting af din kæreste. Du forventer et naturligt fællesskab om jeres familie og jeres forhold. Når disse ting ikke bliver indfriet bliver du ulykkelig, og så starter den spiral hvor kærligheden risikerer at forsvinde.

En anden vinkel er, at du skal blive bedre til at kende dine egne grænser, og markere dem over for ham. Jeg opfordrer dig ikke til at blive styrende og egoistisk – men det ville gøre det lettere for dig selv, at navigere i dit forhold, hvis du øver dig i at mærke efter hvor dine grænser er. Hvornår føles det forkert? Hvad kan du være med til og hvad kan du ikke være med til? Det lyder som om, at din kæreste ikke kender dine grænser, og derfor overskrider dem. Du har ganske ret – det kræver ikke særlig meget af ham. Faktisk er en forelsket kvinde ikke særlig svær at gøre tilfreds. Så med tanke på din kærlighed til ham, tror jeg desværre at han sjusker i forhold til at lytte til dig og dine behov for opmærksomhed, nærvær og sex.

Du bliver nødt til at tænke over om du svigter dig selv ved at gå på for mange kompromisser følelsesmæssigt. Og så vil jeg foreslå at du prøver at tale med ham – prøv at fortæl ham at det sårer dig når han ikke “passer på dig” og lytter til dig. Fortæl ham hvordan du ønsker at det var mellem jer, og spørg ham om han har lyst til at møde dig i nogle af de behov du har. Hvis han elsker dig og gerne vil prøve at være en mere opmærksom kæreste, kan det være at I finder en måde at være sammen på UDEN du skal gå og være ked af det, og uden at du skal savne ham selvom han er lige ved siden af dig. Der kan også ske det, at han siger nej. At han mener at han gør det så godt han kan og vil – og hvis det er hans indstilling, så er du desværre nødt til at beslutte om du vil leve med det som det er, selvom det gør dig ked af det – eller om du hellere vil være alene-mor.

Jeg er fortaler for at holde fast i kærligheden. Og jeg ved, at man som ung, ofte begår nogle dumme fejl, som ikke er af ond vilje, men simpelthen fordi der naturligt ikke er skabt et særlig tykt erfaringsgrundlag. Så I skal, med al respekt, lære at være en familie. Lære hvordan I fungerer hver især, og sammen. Hvad I har af behov og ønsker, og finde ud af om I vil/kan flette de ting sammen med jeres kærlighed og skabe en god familie for jeres børn. Så står det til mig, skal I ikke gå fra hinanden – og I er velkomne i min konsultation, jeg vil meget gerne hjælpe jer. Men hvis han er ligeglad og du kan mærke at han kører sit eget løb, så er du nødt til at tænke over hvilken type parforhold du ønsker at leve i, og hvordan du ønsker at opdrage dine børn.

En anden ting jeg bed mærke i er, at du skriver, at sex gerne må være et par gange om ugen og at det gerne må være specielt når det er der. Er I enige om det – eller er det et billede du har omkring sex? Hurtig sex kan også være sjovt, og særligt med små børn, kan det være nødvendigt at stjæle sig de stunder man kan få til sex og nærvær. Pas på med at sætte det for højt op, så længe I har helt små børn. Hvis I er gode kærester, er glade for hinanden og vil det samme – så er jeg sikker på, at du også vil kunne finde plads til sex der kommer lidt mere spontant. Det er dit liv, og dine behov, så du skal gøre hvad der passer dig bedst SÆRLIGT NÅR DET HANDLER OM SEX! Men tænk over det… Måske er der for meget han skal leve op til, og det er mænd ikke altid glade for.

Kærlig hilsen
Marie ♡

Hej Marie.
Tusind tak for svar. Dejligt med en der kan forstå mig, og hjælpe mig med nogle råd. Jeg må prøve igen og få snakket med ham selvom han ikke gider, og skruer op i stemmen og bliver sur og siger at hvis jeg ikke snart stopper gider han ikke mere. Lige med hensyn til det med sex… det er noget vi begge er enig om men det skal passe ind med når pigerne sover, men det jeg bare er træt af er, at når han endelig gider putte, er det for at få sex. Og når vi er færdige vender han sig bare om og ligger sig til at sove. Jeg vil også kunne putte med ham uden det behøver og handle om sex, og har vi haft sex, så at han så lige kunne bruge bare 2 minutter på, at vi lige putter og kærtegner hinanden, så man føler at det er hinanden man vil have, og ikke bare sex.
Mvh. S

Kære S
Husk at han er en god fyr som sikkert vil dig det godt. Det er bare ikke altid han evner at vise det. Det naturligvis ud fra at han i bund & grund er en god fyr. Når det er sagt, skal der være plads til et gevaldigt spark i røven hvis han sjusker og sårer dig!! Selvfølgelig skal han opføre sig pænt og behandle dig med respekt. Selvfølgelig skal han det!! Og du er i din fulde ret til at stille krav om at blive behandlet med respekt. SELVFØLGELIG skal han respektere dine følelser!

Hvis du har lyst vil jeg gerne booke en tid til dig. Du er meget velkommen, jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde rundt i de ting som du står i nu, så du kan blive glad igen. Ring til mig på 2840 1828 eller skriv her – så finder vi en dag vi kan mødes.

Kærlig hilsen
Marie ♡

Hej igen Marie. Tak det vil jeg gerne, jeg ringer til dig snart.
S