Kære Marie
Så blev jeg en af dem, jeg ikke selv kan udholde. Jeg faldt i, og var utro, under kraftig påvirkning af alkohol. Skammen, svigtet og det tillidsbrud jeg giver min kæreste gennem 2 år, er helt forfærdelig. En af vores grundsten er, at vi altid er 100 procent ærlige overfor hinanden, og derfor skal jeg fortælle om hændelsen, ellers bygger vores kærlighed på forkert grundlag. Jeg er nødt til at fortælle hende det. Jeg kan ikke leve med at lyve for hende. Det vil knuse hende. Begge dele vil knuse hende.

Hun får det af vide i aften, og hvis hun vil kæmpe for vores forhold, så hedder det uden tvivl parterapi. Vi kommer ikke igennem dette uden hjælp.

Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på inden jeg fortæller hende alt? Skal jeg fortælle hende alt? Er der noget jeg ikke skal sige… Hvad skal jeg gøre?!

Vil du hjælpe os? Er der evt ledige tider slut denne eller start næste?
PS: Du har fået gode anbefalinger fra en af mine venner.

De bedste hilsner
Utro mand

Kære dig
Træk lige vejret! Du lyder som en god mand, og du har ikke slået nogen ihjel. Respekt for, at du vil fortælle din kæreste om det der er sket – mange ville søge udenom. Dog, klart ikke noget at være stolt af! Men det sker desværre – det ved vi jo – og nu er det sket for dig! Der er ingen tvivl om at din kæreste bliver ked af det, for vi kan ikke komme udenom, at utroskab skaber de mest ubehagelige og smertefulde følelser. Sex og intimitet er, for et monogamt forhold, jo nærmest helligt…

Mit råd:

Tag ansvar. Lad den ligge hos dig selv. Peg ikke fingre af hende, uanset hvor urimelig hun i teorien kunne ha været på det sidste/eller finder på at blive nu i hendes reaktion. Lad hende blive vred og ked. Favn hendes sorg. Respekter hendes eventuelle behov for at få lidt luft og rum omkring sig. Hun lægger nok ikke ud med at åbne armene, og foreslå, at I krammer det ud… Og, vær konkret i hvad du vil med jeres forhold, så hun ikke bliver i tvivl.