Kære brevkasse
Jeg skriver, fordi du er min sidste udvej, og fordi jeg simpelthen mangler nogle værktøjer til at komme videre i mit liv, og få genopbygget mit selvværd og jalousi.

Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år, og vi har boet sammen det halve af tiden. Han er 23, og jeg er 20 år. For at give dig et indtryk af, hvordan han er. Han har aldrig før haft en seriøs kæreste. Han har altid været klassens sjove dreng og ham, pigerne gerne ville være sammen med. På grund af han har været overvægtig som teenager, kæmper han med et dårligt selvværd (han har mavesår osv.)

Jeg elsker ham for den dejlige person han er, for det vi har sammen, og vil derfor ikke miste ham. Han gør alt for mig, og giver mig det jeg behøver hos en kæreste. Han har dog nogle sider, jeg ikke er så glad ved. Han er i sine ungdoms år, og har som sagt aldrig haft en seriøs kæreste, hvilket betyder han bruger sin weekend i byen med sine bedste venner. Jeg ved han ikke kigger på piger i byen, for sådan er den gruppe drenge overhovedet ikke. De står altid i det ene hjørne og snakker – de danser heller ikke. Det er af den grund også fint nok. Men jeg er bare ikke typen som vil bruge alle mine weekender i byen, og har sommetider lyst til at han skal blive hjemme en lørdag aften, hvilket har givet diskussioner. Han vil ikke blive kæreste-kedelig ligesom nogle af hans andre venner. Jeg har lært at leve med det, da nogle af hans kammerater får børn – så jeg har hørt ham sige flere gange – at nu begynder den tid med børn osv, at han bare vil nyde den sidste tid inden alt det begynder. Så jeg har tilsidesat mine egne behov, og det har jeg det fint med.

Desværre er det sådan, at vi har haft vores negative ture, hvor det er gået op og ned i forholdet. Han har ikke vidst, hvordan det var at have en kæreste , så flere gange tog jeg ham i løgne og hemmeligheder. Han har altid været bedste venner med sin “ekskæreste” (de var kærester i folkeskolen, i en alder af 15-17 år sådan ón and off). En dag fortalte han mig så de aldrig snakkede sammen, og lige pludselig en aften ringede hun så, og han tog den og satte den på højtaler. Hun spurgte så om han ikke ville med i byen, og sagde i telefonen “du lovede mig den forleden dag”. Så rejste jeg mig op, og gik, da jeg fandt ud af han løj. Siden der har jeg hadet hende og de gange de har snakket. Han lovede mig så, at han ville droppe kontakten, da han så hvor ked jeg blev. En uge efter glemte han sin telefon derhjemme, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at kigge i den. Jeg fandt utallige sms’er fra hende, og nogle andre piger på facebook hvor han havde skrevet til dem i vores forhold, at de så godt ud og til nogle andre at han savnede dem osv. Jeg blev så ked af det, at jeg gik fra ham. Han græd i flere uger, og jeg kunne se, han virkelig fortrød det og sagde jeg ikke gav ham nok bekræftelse. Men vi endte altså sammen igen, og jeg valgte at stole på hans ord om han ikke vil gøre det igen. Han blev ved med at lyve om hans ekskæreste, og vi snakkede ud om det og det er løst. De snakker ikke med hinanden i dag, fordi jeg ikke kan leve med frygten om han bliver ved med at lyve. Der er intet der tegner på flirt eller andet i beskeder osv. Så jeg er ikke bange for om de skulle lave noget.

Jeg tager ham sommetider med at lyve, også for nylig. Jeg synes han begyndte at virke underlig, og han tog sin telefon med over alt, på toilet osv. Jeg har kendt hans facebookkode i årenes løb. Og jeg har fundet ud af han har snakket med en veninde den sidste månedstid, fordi de
Mødte hinanden inde i byen. Siden hen har de kun skrevet med hinanden i weekenderne om “skal du i byen og hvor hen” de har ikke mødtes, men han siger slet ikke noget om de har skrevet, ligesom vi gør når andre piger skriver og for mit vedkommende drenge..

I beskederne er der ikke noget tegn på flirt, kun glade smileyer, når de snakker om byen. Denne gang opdagede jeg ved at tjekke hans facebook, at de havde snakket at mødes i den kommende weekend og drikke sig stive sammen med hendes veninder (som han også kender gennem flere år) og hans egne venner. Det er i sig selv også fint nok. Men hvorfor siger han ikke noget, når det ikke ligger noget i beskederne? Jeg ved han elsker mig og kunne ikke finde på at være mig utro. Det ved jeg, og de siger alle hans venner også. Igår tog jeg ham i en stor løgn, da han lå ved siden af mig, og skrev med en kammerat på Facebook – det kunne jeg så se var rigtigt. Da han gik ud af beskederne kunne jeg se, de havde skrevet sammen dagen der på, og spurgte hvorfor han ikke sagde noget. Han tog ikke telefonen væk fra sig, da jeg så det. Han sagde så hun havde skrevet dagen før, om det var han det stod nede foran McDonalds imens hun var oppe på diskoteket, et par etager ovenpå i københavn. Hvor han så bare havde skrevet ja, og det var jo løgn. Så jo beskederne hvor hun han havde skrevet “det er en Deal :-)” hvor hun herefter skrev “jaaaa :-)” han sagde jo noget helt andet. Jeg havde jo læst beskederne, og vidste han løgn. Jeg konfronterede ham så og spurgte om han havde noget at skjule, han blev stik tosset, og fløj op af sengen og spurgte hvad jeg havde gang i. Jeg sagde til ham at jeg kunne se, tidspunktet var i dag osv. Han blev ved at benægte. Jeg blev så sur, at jeg gik ind i stuen. Og han råbte: vil du se, vil du se? Og viste hele samtalen foran an mig, men jeg ville ikke rigtig kigge. Men jeg ved jo hvad der står i forvejen. Forstår ikke hvorfor han lyver. Jeg ved jeg er virkelig kontrollerende; og han kan ikke have jeg af og til fremstår som en mor for ham. Jeg ville jo acceptere hvis de mødtes, bare hvis han sagde det. Og så var det ude af verden. Hans løgne kvæler mig, vågner om natten og græder fordi han lyver om det. Jeg ved han er meget stresset på arbejde; og har fortalt mig at han simpelthen ikke kan magte mere i sit hoved, fordi alle hans venner, familie osv. Har problemer for øjeblikket. Det ved jeg også er rigtigt. Han siger jeg er hans eneste støtte, og vil ikke have der også skal opstå flere problemer, mellem os. Derfor kan jeg ikke få mig selv til at spørge hvorfor han lyver.. Hvordan kan jeg konfrontere ham med det uden han bliver sur, og hvordan kan jeg få ham til at forstå, han ikke behøver at lyve.

Jeg vil have ham som han er, og vil ikke miste ham, så derfor ville jeg acceptere hvis han sommetider gik i byen med sine veninder, bare han var ærlig.

Hvad skal jeg gøre? Er knækket fuldkommen sammen, og elsker ham så højt, at jeg virkelig vil have det til at fungere. Har du nogle råd og værktøjer?

Mange Knus N.
PS: Håber du kan hjælpe, og forklare hvorfor han gør det, hvordan jeg kan få det sagt på en god måde uden problemer, så det ikke længere æder mig op. Vil så gerne det her.

Kære N
Puha, det er en svær situation du og dit hjerte er havnet i. Det er sådan med mennesker at vi går så langt vi kan, indtil vi møder en mur eller en grænse. Også unge mænd der er nye i kæresteforhold, tester, hvor lang snor de har at bruge af. Det er ikke pga manglende kærlighed til dig, og jeg tror dig faktisk, når du fortæller at han elsker dig. Ofte skyldes det, at de ikke selv er klar over konsekvenserne – ofte tror mænd (og kvinder for den sags skyld) at “det går nok”. Der er ingen der ser det, og det betyder ikke rigtig noget. Men det gør det! Det betyder meget for den derhjemme der har hjertet med i spillet. Prøv om du kan forklare ham det uden at virke anklagende. Mænd HADER at blive anklaget, og har i deres gener en kronisk følelse af skam og skyld. Kvinder har i deres gener en kronisk følelse af frygt. Sådan er det bare med os, helt pr ur-instinkt.

Jeres helt store udfordring er, at I stadig er relativt unge og derfor er der stadig mange ting der skal prøves af. For din kærestes vedkommende handler det om bekræftelse af det modsatte køn, han har brug for at se hvad der virker og på hvem. Det er et led i hans selvudvikling. At han har dårligt selvværd og har været overvægtig gør det kun hårdere at være dig, for han har virkelig noget han skal have bekræftet for at blive opbygget. Han lyder til at være en følsom ung mand, og derfor har han brug for den anerkendelse han får udefra. Desværre er han ikke klar over at hvis han ikke passer på dig og behandler dig ordentligt, så mister han dig. Og det tror jeg rent faktisk ikke han har lyst til! Men han vil gerne lege med de andre også. Du må beslutte hvor meget snor du har lyst til at give ham – for han tænker ikke over det. Han tar bare hvad der kommer til ham, både fra dig og de andre piger, der syns han er sød. Hvis du har talt med ham om løgnene, og han siger han ikke er dig utro, så har du reelt kun to muligheder: Enten at kigge på ham og sige at du ikke tror ham, og dermed gøre jeres forhold forbi. Ellers kan du vælge at stole på han ikke tager fis på dig, og blive i det. Du vil aldrig kunne udspionere dig til et ægte svar, for din fantasi vil spænde ben for dig, hvilket i sidste ende vil gøre dig fuldstændig vanvittig!

Jeg kan desværre ikke vurdere om han fysisk er dig utro eller ej, men jeg kan fortælle dig at det er en naturlig del af hans udvikling at “prøve sig frem”… Kvinder er ofte lidt mere rolige på det punkt. Og derfor er det ofte kvinder der får flest knubs i deres første forhold.

Vi ved med sikkerhed at han lyver! Det er bevist flere gange. Spørgsmålet er om du kan leve med det, om det er en periode – og hvornår han finder den ro han søger i sig selv.

Hvis du har valgt at blive i dit forhold med ham, så læg mærke til hans adfærd, og lyt til din egen indre stemme. Du ved godt inderst inde om han løber om hjørner med dig eller ej. Så enten bliver du i det mens det står på, viser ham din evige kærlighed og håber at “vinde” kampen og være den der står med ham til sidst. Ellers takker du pænt nej tak til at have en mand der lyver for dig.

Inden din beslutning syns jeg du skal prøve at spørge ham om følgende:
Hvad vil du gerne, at jeg giver dig plads til, så vi kan være gode kærester?
Hvad kan jeg gøre for at du bliver gladere i vores forhold?

Og spørg så dig selv:
Hvad kan han gøre for at jeg bliver gladere i vores forhold?
Vil jeg have en kæreste der lyver for mig? Hvis dit svar er nej, så fortæl ham at du er villig til at give ham den plads han har brug for, men til gengæld skal han stoppe med at lyve for dig.

At han har stress i sin omgangskreds og folk forventer meget af ham, er ikke dit problem. Det er i hvertfald ikke din skyld. Og det giver ham ikke ret til at behandle dig skidt!! Derfor kan du godt tillade dig at kræve han er sød ved dig, ikke lyver og behandler dig med respekt. Også selvom han har meget om ørerne.

Se om I kan indgå en aftale som I begge kan leve med, stil dine krav på en måde, så du ikke mister dig selv – og fortæl ham hvor langt du vil være med til at gå. Hvis han overskrider jeres aftaler efter du har fortalt ham dem, så vil det desværre blive svært at forblive lykkelig i forholdet.

En lille ting der er god altid at huske på:
Mænd reagerer bedst, hvis du starter din sætning med noget positivt. Altså ordene “jeg ville blive glad hvis” Sig til ham, at du ville blive glad hvis han ville stoppe med at smide sokkerne under bordet eller når I taler om at lyve for dig. Vær konkret, så han ikke skal gætte sig til hvad du mener. Han lytter mere hvis du formulere det som noget der kan være positivt for dig. For han vil faktisk gerne gøre dig glad – hvis han kan. Det vil de fleste mænd i hvert fald, så mon ikke din kæreste er lige sådan.

Held og lykke med det, og lad mig gerne høre hvordan jeres snak går i morgen.

Kærlig hilsen
Marie <3